Forside Kamstrup world wide

Ny elmåler fra Kamstrup åbner døren
til AMM

Så introducerer Kamstrup en ny generation af 382 elmåleren, der åbner døren til AMM (Automatic Meter Management).

 


Måleren indeholder funktioner, der giver elværket mulighed for at opnå

2-vejskommunikation med forbrugeren. Det vil sige at det, udover at hente data hos forbrugeren, nu er blevet muligt, at sende informationer
til og styre måleren direkte hos forbrugeren.

 

Fra- og tilkobling direkte fra værket

 

Måleren er blandt andet udstyret med en udkoblingsfunktion. Det betyder at måleren via fjernaflæsning kan frakobles direkte fra værket. Dermed kan værket lukke af for elforsyningen hos en forbruger, uden at der skal sendes mandskab ud til forbrugerens bopæl for at udføre opgaven. Tilkobling af forbrugeren sker naturligvis også direkte fra værket.

 

Benchmarkingkrav kan imødeses med sindsro

 

Med elmåleren får forsyningsværket også et stærkt værktøj til at vurdere og analysere spændingskvaliteten hos den enkelte forbruger. Den nye generation Kamstrup 382 registrerer nemlig konstant spændingsniveauet og dokumenterer over- og underspænding, udfra de grænseværdier forsyningsværket fastlægger.

 

Det er en vigtig funktion i forhold til de tiltag Energistyrelsen påtænker omkring benchmarking, der omfatter kvalitet i leveringen.

 

Med fokus på datasikkerhed og brugervenlighed

 

Kamstrup har i udviklingsfasen blandt andet haft fokus på funktioner, der bidrager til at sikre elmåleren mod manipulation af måledata. Den nye 382 elmåler er således den første måler i Kamstrups produktprogram, som har indbygget detekteringsfunktion – en sladrehank, der registrerer hvis låget bliver forsøgt fjernet.

 

Og så er elmåleren konstrueret således at den er immun overfor magnetisk påvirkning. Det er ikke muligt at påvirke målerens funktion det mindste ved brug af magneter.

 

Alle data, forbrugsdata som data vedrørende spændingskvalitet, udkobling og detektering lagres i elmålerens hukommelse i 36 måneder. Det giver både forbrugeren og forsyningsværket sikkerhed i forhold til at skulle dokumentere eller kortlægge hændelser over længere perioder.

 

Det let læselige display kan skifte automatisk (scroll) mellem visninger eller skiftes manuelt ved hjælp af trykknap. Der er mulighed for at konfigurere hvilke displayvisninger der ønskes, samt i hvilken rækkefølge de kommer.

 

Måleren kan derudover leveres som en 4-kvadrant måler, der giver sikker registrering af forskellige data så som aktiv positiv og negativ energi samt reaktiv positiv og negativ energi.

 

En måler – 4 grundversioner:

 

Kamstrup 382 kommer i følgende 4 grundversioner:

  • 382 Basic – målertypen, der indeholder alle de kendte funktioner fra den forrige generation
  • 382 Communication – har som standard radiokommunikation for automatisk måleraflæsning og styring
  • 382 Disconnect – giver mulighed for fra- og tilkobling af måleren direkte fra værket
  • 382 Everything – indeholder alle ovennævnte funktioner

Måleren er dog konfigurerbar. Det vil sige, at forsyningsværket i samspil med Kamstrup fastlægger målerens konfiguration ud fra viften af funktionaliteter og optioner. Således bliver måleren leveret fra fabrikken med funktioner, der dækker både nuværende men i høj grad også fremtidige behov. Derved sikres minimal håndtering ved installation og en minimering af omkostninger i forbindelse med eftermontering af moduler.

 

Automatisk måleraflæsning

 

Den nye 382 elmåler kan naturligvis leveres med netværksfunktion, som åbner et væld af muligheder for trådløs dataaflæsning. Med Kamstrups systemløsning til automatisk måleraflæsning kan værket hurtigt og præcist registrere forbrugernes energiforbrug. De indsamlede forbrugsdata kan overføres til alle kendte faktureringssystemer og analyse- og beregningsprogrammer.

 

 

 

 

Web politikk Copyright Kamstrup A/S Generelle salgs- og leveringsbetingelser